En sommer med masser af læsning og fordybelse.

Denne sommer bliver lidt anderledes. D. 20 juni fik jeg lavet et nyt knæ, og vores sommerferieplaner kommer af den grund til at omfatte mere stille aktiviteter. Vi hører ofte lydbøger i bilen når vi er på tur. Fantasyromaner appelerer både til små og store hjerner og hjerter.

Jeg vil prøve at give et kort resume af noget af det, som denne sommer bringer med sig af læsestof, for senere at være i stand til at genkalde bøgerne, og de minder og stemninger, som de bragte med sig.

Den første bog jeg vil anmelde er "Det gode i dig" af Linda Olsson

Bogen handler lidt banalt om kvinden Marion, der som 36 årig flygtede til New Zeeland, væk fra en fortid hun havde lukket af for, og til en nu-og fremtid, som hun aldrig rigtig har involveret sig i. En dag får hun kontakt til en lille dreng Ikas, som bliver udsat for svigt og vold i hjemmet. Marion knytter sig til denne dreng, og langsomt får kontakten og kærligheden til dette lille væsen, hende til at åbne op for sin egen fortid, som på alle måder er en lang historie af tab, savn og svigt. Hun møder kortvarigt livet og kærligheden og bliver sjæleforbundet, eller genforbundet med det eneste menneske, som hun nogen sinde har elsket betingelsesløst, kun for at miste ham igen.

Mens hendes egen historie lukker sig op, åbner hun sig selv langsomt op og begynder at leve og kæmpe for den kærlighed til Ikas og til sin nabo, som begynder at vise sig.

Handlingen er banal, alligevel overraskende. Bogen er rørende og jeg bliver grebet af de følelser og den omsorg, som Marion begynder at føle over for sig selv. Som lille Marianne, som søster, som niece og som forelsket.

Bogens hovedbudskab til mig, tror jeg er fortællingen om at vores fortid er med til at gøre os til de mennesker som vi er. Både smertelige erindringer og glædelige stunder. Vi kan ikke flygte fra dem, men må drage omsorg om dem vi var engang og forstå at det vi gjorde dengang, skete ud fra den forståelse og de forudsætninger, som vi havde på det tidspunkt. Samtidig er vores fortid med til at forme os, og helt afgørende for hvordan vi kommer videre i livet på godt og på ondt. Hvis vi fortrænger vores skygger og ikke evner at vise os selv omsorg, så stivner vi og distancerer os fra livet.