mandag den 23. august 2010

Kanot: Kano eller kan ikke på svensk?

I dag ville vi gerne prøve at sejle kano med børnene. Alternativet var at leje havkajakker og padle lidt rundt i den svenske skærgård, men vi synes det blæste lidt for meget til åbent hav.


Vi havde set i en brochure, at det var muligt at leje kanoer i den nærliggende Langsjön. På deres hjemmeside, stod der at de holdt lukket i 2010 pg.a. ombygning. Vi havde dog en forhåbning om at det alligevel var muligt at leje en kano. Det var det ikke! Restauranten er forpagtet ud, og har ikke noget med resten af foretagnet at gøre. Både restaurant og campingplads mv. ejes af en Schweitzer.




Derfor gik turen til Vimmerby, hvor vi på turistkontoret, fik anvist to steder nær Vimmerby, hvor vi kunne leje kanoer. På turistkontoret blev Elias forelsket i en rød trekantet elgpude, som han troede var et hjerte. Det var ikke kun Elias, som fik en krise, men HELE familien, da der blev sagt nej.


Senere da han var med mig i garnbutikken, fandt vi noget forfærdeligt rødt garn i akryl og uld, hvor af der skal strikkes et rødt hjerte. Jeg ledte efter et mærke med en Elg, som vi kunne sy på, men fandt ingen. Vi fandt derimod en lille kranbils lap, som skal sys på. At det sikkert kommer til at koste mindst lige så meget som den oprindelige elgpude, er sagen underordnet. Dette her er meget hyggeligere.




Johanne har vist meget interesse for at strikke, og går og leger med garn, når hun kan komme til det. I går forsøgte vi med et par strømpepinde og lidt garn, men hun mistede hurtigt koncentrationen. I garnbutikken fandt vi nogle fine børnepinne, som hun blev meget glad for. Nu har hun sine helt egne strikkepinde.

Fra Vimmerby C. gik turen videre til Kröngården, hvor vi skulle leje kanoer. Da vi kom derud, så der meget tomt ud, hvilket for så vidt ikke gerner os, da vi godt kan lide at have tingene for os selv. Det viste sig imidlertid, at det var fordi der var lukket for sæssonen d. 15 august.


Heldigvis havde vi ikke fortalt børnene noget om vores planer.


I stedet gik turen igen til Försjöen, hvor Martin badede, og børnene soppede, mens jeg sad og strikkede på en uldstrømpe.




Vandet var koldt, og der var lidt vind. Elias bliver hurtigt rigtig kold og blå om læberne, og rystede som en lille hund da han kom op. Når man fryser er der ikke noget bedre end at blive svøbt i et uldent sjal, og ligge i sin mors favn, mens man får varmen igen.




Efter badningen, fik børnene for første gang i denne sæsson deres langærmede- og benede uldundertøj på.


Her ses børnene i deres helt fantastiske uldundertøj fra Icebreaker. Det er slidstærkt, lunt, det kradser og ikke og koster en bondegård. Jeg har overvejet om det skal låses ind i pengeskabet når det ikke er i brug.

Vi sluttede turen til Försjöen af med at plukke tyttebær. Det er måske lige tidligt nok på sæssonen, men da vi rejser hjem om et par dage, skulle det være nu, hvis vi skulle have en change for at nå det. Jeg kunne se at der må have været mange og plukke i weekenden, for de små skråninger, som var fyldt med store røde tyttebær i sidste uge, lignede skråninger som bar beklædt med stedsegrønt buxbum lignende planter. Vi fik omkring 1,3 kg. hvilket er nok som tilbehør til julens og vinterens stege.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar