onsdag den 2. maj 2012

Strikkecafeen

Efter en træls sygedag med kiropraktorbeøg og en fjollet ryg, endte dagen med et par timers hyggelig strikkecafe i en lille gårdbutik som hedder Naturligheder. Butikken forhandler de lækreste naturcremer og selvfølgelig masser af garn. Det var oprindeligt deres hold af mohairgeder som ansporede dem til at starte butikken, som foruden mohairgarn fra Canard, også forhandler Dale garn, Geilsk og Stikkebogen. Lene har også enkelte andre mærker garn og stikketilbehør, mohairskind mv. Butikken er smukt og æstetisk indrettet og bestemt et besøg værd, hvis man skulle komme forbi sydfalster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar