onsdag den 2. maj 2012

Spelsauuld

Jeg har siddet og pillet lidt i det spelsauuld som jeg købte fra www.spelsau.dk i søndags. Den umiddelbart letteste måde at få skilt underulden fra dækhårene, er ved at holde fast i spidsen af totten med den ene hånd, mens man med den anden hånd trækker underulden ud. Jeg prøvede først med karter, men synes det gav lige så meget arbejde at trække dækhårene fri af karterne, for derefter at frigøre underulden.

Efter sorteringen vaskede jeg ulden og nu ligger det til tørre og venter på at blive kartet og prøvespundet.

Jeg har bestilt nogle fantastiske uldkamme fra www.woolcombs.com men de skal først produceres så der er en måneds ventetid på dem + forsendelsestiden og toldbehandlingstid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar