fredag den 20. august 2010

Blåbær og hjemlig hygge.



I formiddags rejste farmor og farfar hjem for at begynde på hverdagen igen. I Bränhult fortsætter vi med ferie og hygge.


Efter nogle dage med mange programpunkter, sengetider, som for vores børn, er helt ude i skoven, sporadiske eftermiddagslure i bilen fra det ene sted til det andet, så trængte både voksne, men især børnene, til en dag med et minimum af aktivitet.


Formiddagen er gået med hygge, og ved middagstid blev det til en fælles middagslur i "familiesengen" Frokosten sprang vi over, for da børnene vågnede var klokken blevet 15.


Ved 16 tiden gik vi en tur i skoven i retning mod ruinen. I stedet for at fortsætte lige ud, så drejede vi mere til højre mod de små klippepartier/kæmpesten. Formålet var et par kilo blåbær. Ved hjælp af en blåbærplukker og små ihærdige pilfingre, så lykkedes det at plukke omkring 2,5 kg. blåbær. Jeg havde ikke nogen vægt med, men fyldte et mål svarende til 1 l. med bær og fyldte vand i til stregen. Dertil brugte jeg omkrng 400 g. sukker. Næsten alle de medbragte glas er blevet brugt. De resterende bliv blive brugt til Tyttebær senere på ugen.




Johanne fandt en pind, som hun gerne ville snitte. I skovbørnehaven får børnene nogle gange lov til at snitte pinde med en kartoffelskræller. På billedet sidder hun i sin nye Ida kjole og snitter.




Aftenens menu: Pølser i ris med revet gulerod.

På det nederste billede, ses vores lille "Emil"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar