søndag den 10. januar 2010

Nyårsfortsætter 2010

Vi har et ønske om at leve lidt mere enkelt og lidt grønnere. Vi har skrevet det ned, og vores nytårsfortsætter hænger på køleskabsdøren, så vi dagligt kan blive mindet om det.

Siden starten af oktober har jeg selv bagt alt vores rugbrød. Jeg synes endelig jeg er kommet ind i en god rytme, samtidig med at brødene er begyndt at lykkes. Mærkeligt nok er det at bage rugbrød af surdej, ikke ubetinget nemt. Konsistens, skærbarhed og dejens evne til at hæve, har varieret i det uendelige. De sidste to gange er brødene blevet rigtig gode, så nu tror jeg håndlag og erfaring efterhånden har gjort mig til en habil rugbrødsbager ( med god hjælp af TEDDY ) Derfor må der max købes 6 rugbrød i 2010. Vores egne brød er sundere, uden tilsætningsstoffer af nogen art, bagt af økologisk/biodynamisk mel, holder længere og smager bedre.



Vi vil udvide køkkenhaven med nogle m2 i år. og håber på et fint og varieret udbytte af grønt henover sommeren. Derfor må der ikke købes grøntsager fra 1 juli til 1 oktober. Vi har lige brugt de sidste af vores løg, har stadig pastinakker og rødbedder tilbage, jordskokker, krydderurter, æbler, syltetøj og marmelade af sveskeblommer, tyttebær, slåen, og solbær i fryseren. Jeg vil også forsøge at lave hyldeblomstsaft i store mængder.





Vores sidste af nytårsfortsætterne gå ud på at begrænse indkøb af sko og tøj til Johanne og Elias til max. 6000 kr. pr. barn eller 12.000 kr. ialt ( hvis fordelingen skulle blive lidt skæv) Foreløbigt er der i januer købt:


Johanne: Brugt vinterjakke Noa Noa 125 kr.

Elias: Uldbodyer og strømpebukser 397 kr.

Listen vil blive revideret løbende. Jeg overvejer om udgifterne til strikkegarn til børnetøj skal regnes med her....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar