For 14 dage siden, var jeg så privilligeret, at jeg fik lov til at være med til fødslen af den dejligste lille Marie. Omstændighederne op til denne begivenhed var vist lige dele tilfældigheder og held, for det var ikke planlagt. Men sikke en fantastisk oplevelse.
Det lille pigebarn var ikke kønsbestemt på forhånd, og derfor var der ikke købt meget tøj, som klæder en smuk lille pige med buttede kinder og langt mørkt hår.
Derfor måtte jeg fluks igang med strikkepindene. Det blev til denne lille jakke fra Sandnes Mix barn hæfte nr. 0910. Den er strikket i den lækreste Soft line Exclusive Alpaca Baby alpakka, økologisk farvet fra Hjertegarn. Harven hedder 1820 og er lyngfarvet. På det øverste billede ser trøjen lyslilla ud. Det er det nederste billede, som gengiver farven rigtigt.
Der er brugt ca. 80 g. og jeg har været ude og købe nyt, hvilket kan forekomme besynderligt, når nu jeg har butikken fuld af den dejligste Alpakka. Imidlertid forholder det sig sådan, at Maries mor ikke er til håndvask og sarte uldprodukter. Jeg har derfor måtte finde et garn, som tåler maskinvask!
Jeg mangler at montere nogle små lyserøde perlemorsknapper, og at aflevere trøjen til prinsessen. Desværre er jeg i en form for selvalgt karantæne, da vi er skoldkopperamt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar