lørdag den 28. april 2012

Bukser til Emma

Emma er vokset ud af de alpakkabukser jeg strikkede i januar. Derfor har jeg strikket et par nye til hende i en tyndere kvalitet som passer til foråret.

Bukserne er strikket i dobbelt tråd casmere/uld 700 m. pr. 100 g. fra Garnudsalg.dk. Jeg har slået 100 masker op på pind 3 og bare strikket derud af. På bagsiden er der strikket ca. 2 * 4 masker sammen inden overgang til benene, for at give lidt plads til bleen.

Mit Garnlager er kæmpe stort og selvom jeg strikkede fra nu og ud i al evighed, så når jeg næppe at få det brugt. Der er både almindeligt strikkegarn og små skatte som jeg ikke nænner at bruge. Som så mange andre har jeg forsvoret jeg ville købe mere garn før jeg har fået brugt noget af det jeg har. Det holder bare ikke en meter. Men til dette projekt har jeg brugt lagergarn. Ca. 30 g !!!!
Note: Efter at have vasket bukserne, så kan jeg næsten ikke få armene ned igen af begejstring. De er ubeskriveligt bløde og lækre. Kan kun anbefale dette garn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar