Bullerbyen og krebsefiskeri.

I dag har vi været en tur i Bullerbyen. I virkeligheden hedder den Sevedstorp og ligger mellem Vimmerby og Mariannelund.

Johanne genkendte byen, og kunne fortælle hvem som boede i hvilke huse. Husene er privatejede, så man kan kun kigge udefra. På området kan man også se den store lade, hvor der er indrettet et cafeteria. I en af de andre bygninger er der en lille biks, som har det primære formål at lokke penge ud af turisterne.

Det er sjovt at se nogle af rammerne for Astrid Lindgrens fortællinger, men underligt at gå rundt og kigge ind i private boliger. Det er blevet kommicielt forstået på den måde, at man skal betale for at parkere på en lille parkeringsplads. Butikken var fyldt med dukker og legetøj, foruden alt det kram, som relaterede sig til Astrid Lindgren, hvilket ødelægger det uskyldige præg af Bullerbyen, af nyslået hø i legeladen og svensk hygge.

Senere om eftermiddagen var vi ude ved Langsjöen, hvor vi havde fået lov til at fange krebs. Vores svenske venner Janne og Rose Marie har noget som familie, som både har en lille jolle og adgang til ca. 100 m. af Langsjöens bred, hvor han må fange krebs.

Martin og Mario sejlede ud og lagde tegnerne ud. Bagefter sejlede ud vi med børnene ud og fiskede lidt. Vi havde sat enkeltkrog med madding og flåd deres stænger, så de var lettere og styre, samtidig med at vi slap for at kaste igen og igen.

Det er dejligt at få lov til at prøve krebsefiskeri og nye former for friluftsliv. Den svenske natur indbyder til disse oplevelser. Store blanke skovsøer, skove og det at kunne færdes uden at møde andre mennesker.

Vi havde taget pølser og snobrødsdej med, og tilbragte nogle hyggelige timer ved lejrbålet, mens vi ventede på mørkede sænkede sig. Menuen var snobrød med pølser med div. pyttilbehør.

Omkring klokken 21. roede vi ud og tømte tegnerne. Der var ca. 26 krebs. 2010 er et rigtig dårligt krebseår. Der er ingen som rigtig ved hvorfor der ikke er så mange. Til gengæld var dem vi fangede store.