mandag den 3. februar 2014

Tanker om strømper.

Strømper er blevet mit foretrukne rejsestrikketøj fordi det ikke kræver videre tankevirksomhed, og fordi det ikke fylder noget i en taske eller lomme. 

Opskriften er 60 masker, bred rib (2 ret og 1 vrang) over 66 og aflukning over 12 masker. 

Efter flere afprøvninger er det nok blevet det foretrukne maskeantal. Hjemme- strikkede strømper bliver ofte for slaskede og løse, hvilket jeg synes er en skam, hvis de skal bruges til andet end hyggestrømper. Desuden et der en tendens til at de får for kort skaft, måske fordi man gerne vil spare på garnet. Hvis skaftet er for kort, glider strømperne af. 

For at undgå dette strikker jeg relativt fast på pind to. Skaftet bliver ca. 24 cm. langt, strikket i først alm. rib og herefter bred rib. Strømpen får kilehæl og foden  strikkes med glat sål og rib foroven. Der lukkes af med maskesting for at undgå generede sømme i tåen. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar