lørdag den 18. januar 2014

Spindekursus

I dag har jeg sammen med Lenette Bech fra www.spelsau.dk afholdt spindekursus for 5 gæve kvinder, som alle lærte spindingens svære kunst i løbet af et par timer. Det er første gang alle har fået fat på teknikken på så kort tid. 


Inspireret af dette satte jeg mig ved rokken, og spandt lidt hundeuld, mens vi så "MGP missionen" med børnene. Det er en film om omvendt integration, respekt for andres kulturer og venskaber. En sjov og sød film, som jeg kun kan anbefale. 

Der er en derude, som venter på en hue til at varme ørene. Ulden kommer fra en hund som døde alt for tidligt. Jeg spinder ulden. Hustruen strikker huen og "Chilli" sørger for at holde sin herre varm. Smukkere kan det vist ikke blive. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar