mandag den 21. januar 2013

Bellis i vintervejr

Her er Bellis. Vores nye får af finuldsracen. Hun er ilæmmet og vi håber på to fine lam i begyndelsen af april. Hun blev transporteret hjem i en ombygget gulerodskasse, bag i Martins stationcar. Det er måske det største ved hele historien. Han har tidligere nægtet at lægge bil til når vi skulle hente en ny hund af frygt for bilen skulle blive smurt ind i div. udskillelser, så transport med landbrugsdyr i en åben trækasse, det er kærlighed!

Johanne har fundet på navnet, og det er ud som om hun allerede har fundet sig godt tilrette i flokken. Da vi kom hjem i går og gik igennem folden, kom de andre to og hilste pænt. Derfor besluttede vi at sætte dem alle på stald i nat så de kunne vænne sig til hinanden på så lidt plads at de ikke kunne slås. Det har der nu ikke været optakt til. Hun følger pænt de andre og efterligner også deres adfærd. Derfor tror jeg hun bliver tam i løbet af ganske kort tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar