mandag den 19. november 2012

Garnstop!?

På webstrik er der i øjeblikket et mærkelig tendens i gang. Den ene efter den anden melder sig under garnindkøbsstop fanen og må ikke købe garn i umindelige tider.

Det er en sympatisk tanke, men hvad med de forhandlere, som er afhængige af os? Og hvad hvis vi mangler lidt garn til igangværende projekter og hvad nu hvis drømmekittet kommer på tilbud.

Jeg er selv ved at blive kvalt i garn og fibre. Jeg bliver handlingslammet når jeg skal udvælge et strikkeprojekt blandt lagergarnet og jeg nænner ikke at bruge af mine garnskatte, som er samlet over mange år.

Hvis jeg stopper med at købe garn i en periode, så vil samfundsøkonomien gå i stå, men jeg er sikker på at min egen økonomi vil blomstre. Derfor melder jeg mig nu også under fanerne hos "stop garnkøb" bevægelsen.

Jeg laver min egen version, så den kommer til at omfatte indkøb af både garn og spindefibre. Indkøbsstoppet skal gælde indtil jeg har strikket 5 kg. af lageret op. Der kan efter samråd med Martin godkendes indkøb til at færdiggøre igangværende projekter. Dvs. at jeg forelægger mine mangler for min kære husbond, som har et helt andet forhold til garnindkøb, og hvis han siger god for indkøb at et enkelt eller to nøgler til at færdiggøre igangværende projekter fordi de pga. ændringer i opskriften eller fordi børnene er vokset siden projektet blev indkøbt og søsat, så kan der dispenseres for garnstoppet.

Når målet er nået må jeg købe et luksuskit til mig selv. Og forresten så går jeg først igang pr. 1 december. Jeg har lige et par ting jeg skal have ordnet!

Der er også nedlagt forbud mod indkøb af spinderokke indtil 1 juli 2013.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en overkommelig aftale...Det kunne være man skulle melde sig og så få brugt noget af lageret.;)

    SvarSlet
  2. Jeg har prøvet med garnstop, men er faldet af igen.
    Med mange gode undskyldninger på hånden....... - den med at holde forhandlerens skrue i vandet var ikke lige faldet mig ind.
    Den er go'!

    SvarSlet