På besøg hos Annika

Gennem blogland har jeg fået kontakt til Annika, som har bloggen Sticka på landet.

Annika har finuldsfår, både brune og hvide og har efterhånden opbygget en stor viden om fåret og dens uld. Senest har hun fået spundet sin egen uld på det lille spinderi Ull i vast.

Dette garn er jeg nu den heldige ejer af. Hele 1200 g. Fordelt på 1000 g. Brunt og 200 g. Hvidt. Garnet er super blødt og er en blanding af lamme og fåreuld og efter at have stiftet bekendtskab med det, tror jeg at min lille Spelsau flok skal suppleres med et finuldsfår eller to til næste år.

Vi prøvede at spinde et par totter af råulden og fik et meget tyndt og fint garn, og jeg fik en pose råuld med hjem til at hygge mig med.

Annika var et rigtig dejligt bekendtskab og forstod at hygge om sin gæst. Efter god forplejning og besøg hos alle gårdens dyr; gæs, får, høns og katte, sluttede vi dagen af med lidt uldnørderi og dejlig kinesisk grøn the. Vejret var med os og vi havde en dejlig eftermiddag i det fri.

 



Her er det lækre garn, som jeg bragte med mig hjem fra Annika. Jeg glæder mig helt enormt til at skulle strikke i Kurt og Rune!

 

Her er vi ude for at fodre og tilse flokken af gimmere. De er nyklippede, og det er uld fra dem, som jeg fik med hjem.
 

Råuld fra Finuldsfår. Super blødt og med en fantastisk duft af lanolin.
 

Her er det kinesiske garn, som jeg fik med hjem. Det er en blanding med 70% Merinould og 30% Alpakka. Blød og lækkert og fantastisk elastisk. Det er et 4 trådet garn.
 

Her prøver Annika at spinde for første gang i 16-20 år. Selvom hun forinden påstod at hun ikke kunne spinde, så gik det som en leg, endda med en fin indstilling til tyndt garn. Jeg tror at denne lille prøveseance har givet hende blod på tanden.