mandag den 22. oktober 2012

Forlængelse af brugstiden

Elias er en spinkel dreng som vokser i længden, men ikke i bredden. I princippet bør han udelukkende have trøjer, som er strikket oppefra og ned, så de kan forlænges på bul og ærmer når der bliver behov for det.

Denne trøje er strikket i Naturuld fra Hjertegarn. Garnet har tendens til at filte lidt, men er utroligt blødt.

Her har jeg forlænget levetiden på en børnehavetrøje ved at anvende en lille rest garn fra trøjen blev strikket og en endnu mindre rest fra et tidligere sweaterprojekt.

Det er ikke fordi vi har behov for det, for barnet mangler på ingen måder
striktrøjer, men fordi jeg godt kan lide tanken om at udnytte ressourcerne bedst muligt.

På afstand bliver det tilstrikkede ikke så synligt, og under en regnjakke i skovbørnehaven, betyder det ingen ting.
 
Der er strikket videre i rib forenden af de oprindelige ribkanter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar