Inspireret af Ruths blog fil jeg lyst til til prøve at garve lamme/fåreskind. Det første skind endte med at blive meget kortklippet efter forskellige forsøg på både at få ulden tilstrækkelig ren og få vasket den røde mærkningsfarve af. Det skal bruges til at sy af
Det andet skind er et fåreskind. Stort og tungt at arbejde med og med en tyk hud som var svær at strække. Jeg mangler at blødgøre og slibe bagside før det kan vises frem.
Til gengæld har jeg et billede af mit skind nr. 3 som indtil nu er blevet det mest vellykkede. Det er et gråt lammeskind som er skåret til så det passer i min nye lænestol hjemme.
Det fjerde skind ligger til garvning med salt og alun. Da vi er langt væk fra vores kølige kælder flytter jeg lidt rundt med det efter hånden som solen flytter sig. På de varmeste dage har det ligget i køleskabet men tager lidt meget plads. Derfor skal det vaskes og strækkes så snart mine hænder er klar igen. Det har været overordentlig hårdt at vaske, klippe og strække tre skind på en uge, især fordi jeg ikke har en ramme jeg kan spænde skindene op i, men sidder og strækker alle skind flere gange dagligt. Jeg bruger en spartel til at strække skindenes fibre med og det er hårdt for hænderne.
Hjemme venter endnu to saltede skind. Jeg håbet ikke at de rådner væk i sommervarmen mens vi er afsted!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar