mandag den 22. juni 2009

En etårig fødselar; Lewanikas Fumiziswe


På onsdag skal vi fejre fødselsdag. Fuma fylder 1 år og har siden vi hentede hende som en lille bitte klump med alt for meget hud, udviklet sig til en fantastisk smuk og STOR hund. Hun glemmer hvor stor hun er blevet når hun diskret prøver at liste sine 30 kg. op på skødet af mig.

Hun er en hund som er meget glad for mad. Hun jagter hvepse som sin mor gjorde, og tygger dem med velbehag. Hun har smidt den sidste hvalpepels og har fået den flotteste rødglydne farve. Fuma bliver fodret med Henne Petfood Basic og Giant fra Royal Canin. Det sidste foder pg.a. størrelsen på foderpillerne,så bliver hun nemlig tvunget til at tygge sin mad.



Fuma er en stor puttegris, blid, opmærksom og kærlig. Hun er blevet meget roligere og jeg tror at hun i løbet af det næste år vil forvandle sig til en fantastisk harmonisk og fantisk blid voksen hund og lægge de sidste hvalpeunoder fra sig. Hun er den dejligste Ridgeback man kan forestille sig.



Jeg håber at der bliver mulighed for at udstille lidt mere i løbet af det kommende år. Jeg glæder mig desuden til hun skal unghunde mentalbeskrives og sundhedsundersøges. Hun har fået taget antistoffer for rabies og er dermed klar til Sverige. Måske venter der en tur til Sofiero efter sommerferien?

Tak Helle, Fuma er den helt rigtige hund til os. Jeg tror ikke at man kan få en nemmere og blidere Ridgeback end hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar