I morgen fandt jeg den ene af vores tre høner, død! Det så nærmest ud som om den var faldet ned af sin pind i løbet af natten. I sidste uge slagtede vi to hanekyllinger, så der kun var "fører" hanen tilbage, så nu har vi bare en lille bitte flok på 1 hane og to høner. Jeg leder med lys og lygte efter en par nye høns. De må gerne være omkring et år gamle og være begyndt at lægge æg. Vi vil nok skifte til en lidt mere kødfyldt race, så hvis nogle har nogle høner af Dansk landrace eller Orhington, så sig endelig til.
Jeg har fundet min fiskestang frem igen, men har ikke haft meget held med den. I onsdags var jeg ude to timer og igen i eftermiddag to timer igen og udover en masse dejlig sol og en skøn naturoplevelse, så blev det kun til ialt 4 hornfisk. Tilgengæld så jeg en stor flok marsvin komme svømmende forbi mig, lavtflyvende ænder flugtede horisonten i lav højde foran mig. Det er fantastisk meditation at være på fisketur. Tankerne bliver lange og man står bare og hører bølgernes brusen og mærker vandets bevægelser på benene ( Waders er en genial opfindelse )
Hej Rikke
SvarSletFisker du??
Så må vi da tage ud en dag :o)
knus Tine Segato