En gang var strikkeblogs populære...

For år siden, jeg ved faktisk ikke hvor mange, var strikkeblogs populære. Jeg kan huske at det næsten var en kamp at holde sig ajour med alle nye indlæg fra de blogs som heg fulgte. Det var før Facebook blev rigtig populært, eller ihvertfald før jeg selv opdagede Facebook. 

Forskellen på blogindlæg og Facebookopslag er blandt andet længden af den skrevne tekst. Opslag på Facebook er sjældent informative og reflekterende. Jeg er selv faldet i fælden og har postet et utal af praleopslag, som udelukkende havde til formål at fortælle hvor produktiv og dygtig jeg var. Måske nogle er blevet inspireret? Jeg må ikke underkende billeders magt, men der har ikke været nogen ledsagende tekst til at forklare hvorfor og hvordan jeg har gjort. 

Måske anvendes You tube i højere grad end blogs, især blandt unge? Mine blogindlæg fungerer som en form for dagbog og dokumentation for hvad der er aktuelt i min fritid. Dvs. hvad hjerne og hjerte er fyldt op af- og flyder over med, og jeg ved at jeg for det første er en forfærdelig onlineformidler. Desuden vil jeg ikke orke at skulle se "video"optagelser med mig selv, for at finde ud af hvad jeg strikkede for to år siden. 

En sommer med masser af læsning og fordybelse.

Denne sommer bliver lidt anderledes. D. 20 juni fik jeg lavet et nyt knæ, og vores sommerferieplaner kommer af den grund til at omfatte mere stille aktiviteter. Vi hører ofte lydbøger i bilen når vi er på tur. Fantasyromaner appelerer både til små og store hjerner og hjerter.

Jeg vil prøve at give et kort resume af noget af det, som denne sommer bringer med sig af læsestof, for senere at være i stand til at genkalde bøgerne, og de minder og stemninger, som de bragte med sig.

Den første bog jeg vil anmelde er "Det gode i dig" af Linda Olsson

Bogen handler lidt banalt om kvinden Marion, der som 36 årig flygtede til New Zeeland, væk fra en fortid hun havde lukket af for, og til en nu-og fremtid, som hun aldrig rigtig har involveret sig i. En dag får hun kontakt til en lille dreng Ikas, som bliver udsat for svigt og vold i hjemmet. Marion knytter sig til denne dreng, og langsomt får kontakten og kærligheden til dette lille væsen, hende til at åbne op for sin egen fortid, som på alle måder er en lang historie af tab, savn og svigt. Hun møder kortvarigt livet og kærligheden og bliver sjæleforbundet, eller genforbundet med det eneste menneske, som hun nogen sinde har elsket betingelsesløst, kun for at miste ham igen.

Mens hendes egen historie lukker sig op, åbner hun sig selv langsomt op og begynder at leve og kæmpe for den kærlighed til Ikas og til sin nabo, som begynder at vise sig.

Handlingen er banal, alligevel overraskende. Bogen er rørende og jeg bliver grebet af de følelser og den omsorg, som Marion begynder at føle over for sig selv. Som lille Marianne, som søster, som niece og som forelsket.

Bogens hovedbudskab til mig, tror jeg er fortællingen om at vores fortid er med til at gøre os til de mennesker som vi er. Både smertelige erindringer og glædelige stunder. Vi kan ikke flygte fra dem, men må drage omsorg om dem vi var engang og forstå at det vi gjorde dengang, skete ud fra den forståelse og de forudsætninger, som vi havde på det tidspunkt. Samtidig er vores fortid med til at forme os, og helt afgørende for hvordan vi kommer videre i livet på godt og på ondt. Hvis vi fortrænger vores skygger og ikke evner at vise os selv omsorg, så stivner vi og distancerer os fra livet.

Strik fra Nuuk

De sidste tre uger har været vældigt produktive. Mens jeg har været på Grønland, har nået at strikke to sjaler, et par håndledsvarmere, to par herestrømper i str. 46-47 og et par i str. 38. 

De røde strømper er "genbrugsstrik". Dvs. At det er er par næsten færdige strømper i forkert strikkefasthed, som er blevet strikket om. Derfor ser de ikke så pæne og jævne ud. Denne gang pind 2 og efter sædvanlig opskrift. Str. 38. De er til mig selv, og blev taget i brug mens jeg var deroppe. Garnet er fra Sandnes garn og lidt ujævnt og "loddent" at strikke med. 

På bestilling har jeg strikket to par herrestrømper i str. 46-47. Efter sædvanlig opskrift med 68 masker i rib. 

Garnet er Regias garn i Kaffe Fasset design. Som altid er det en fornøjelse at strikke i Regias strømpegarn. 

Håndledsvarmerne er strikket efter opskrift af Lis Stender, og bruges til den grønlandske nationaldragt. De er strikket i rester fra de "røde" strømper. Der er brugt ca. 615 perler til hver pulsvarmer. Først bliver alle perlerne trukket på garnet, og så bliver de skubbet frem i mønster efterhånden som man strikker. 

Pulsvarmerne er foræret væk til dirigent og korleder for Nordisk koncertkor i Nuuk: Bente Colding-Jørgensen, som udstrålede en kærlighed til musikken, og dirigerede så anerkendende og livgivende, at det rørte ved noget i mig. De blev færdige på flyet hjem og da jeg så at Bente var med samme fly, fik jeg den indskydelse at give dem til hende. Således gik at at blive "rørt" pludseligt begge veje. 

Sjalet med sjalskrave er strikket i Lima fra Hjertegarn og der er brugt ca. 400 g. Det er strikket fordi jeg dels manglede noget at strikke på, og fordi det trak ind i nakken og på ryggen af mig når jeg sad og strikkede. Knappen er af moskushorn og lavet til mig af Thyge. 

Farven er gengivet rigtig dårligt, men er en smuk mørk petrol. 

Det sidste sjal er "Land of Oz" strikket i mit eget shetlandsuld fra Harrisville. Farven er Cypress, og sjalet er en gave til min harpelærer. Det er afleveret og vel modtaget. Jeg har strikket det større end opskriften, og brugt 150 g. garn.  

Lanolinbukser

Jeg har slogt alle resterne fra storblelageret til Ditte fra Billund. Under vores stofble snak, kom det frem at man ikke længere kan få lanacare blebukser i Danmark. Jeg påstod jeg sikkert kunne strikke noget som matchede dem, og måtte til pindene. 

Bukserne er strikket i tretrådet lanolin sweatergarn fra Askeladen. Jeg har slået 80 masker op og strikket bred rib (2r og 2 v) lavet en hulbort og efterfølgende strikket glat  ved benydskæringen har jeg på forsiden lukket henholdsvis 3,2,2,1,1,1 af i hver side. På bagsiden 4,3,3. Strikket længden af skridtet videre med bagsidens 20 masker og syet sammen på forsiden med maskesting. Strikket ben over 42-44 masker i smal rib. Ca. 3 cm.

Herefter er de filtet let ved 40 grader og lanolinoseret. 

Lige ved og næsten

Disse strømper skulle have været til lille K, men der manglede ca. 50 cm. garn til tåaflukningen. Jeg forsøgte at finde en farve, som matchede, men uden held. Derfor endte de i skraldespanden. 

Men de får alligevel lov at tælle med i regnskabet og bliver således par nr. 31

 

 

Vinterluksus = bløde varme raggsokker

Pind 3 Raggsokkegarn fra Svarta Fåret. 

Fantastisk bløde, tætte og varme til vinterens frost og kulde. 

54 masker

Fod 48 masker

Og par nr. 34 på er år.  

Flere lange knæstrømper og par nr. 30

54 rib

57 bred rib

Smalt stykke to ret sammen og en vrang

Tag 13 masker ud til fodbredde

Hæl over 26 masker

Fod over 52. 

Sokkerne blev færdige til efterårsferien og  egnede sig perfekt til gummistøvler og svenske skove. Elias mente at hans legokøretøj skulle med på billedet, så det kom de!