søndag den 24. november 2013

Ragsokker i Spelsau uld.


Endnu et par sokker er kommet af pindene. Ragsokker, strikket i 100 % uld fra et Spelsau får. Det specielle ved dette får er, at ulden består af både dækhår og underuld, hvilket betyder at man får en lidt grov, men helt fantatisk slidstærk tråd når den bliver spundet. 

Garnet kommer fra Lenette, som har www.spelsau.dk og er min fåreguru og læremester. 


Som ved det sidste par ragsokker, så er der slået 48 masker op. Hælen er strikket over halvdelen af maskerne, der er strikket kilehæl, og tåaflukningen er modificeret fodformet med 2 x 8 masker tilsidst, som bliver syet sammen med maskesting. Det er en rigtig pæn og funktionel afslutning. 




lørdag den 23. november 2013

Ragsokker

Jeg har strikket et par ragsokker, endnu engang er det Martin ❤ som bliver betænkt. 

De er strikket i Navias tretråede sokkegarn farve 512. Til hæl, tå og kanter er det brugt en koksgrå fv. 504 af tilsvarende kvalitet. 

Den ene blev strikket for et par dage siden, den anden blev til under vores Tivolitur i dag. 


torsdag den 21. november 2013

Flere strømper


 
 
Så er der strikket endnu et par strømper. Denne gang med farver på!
 
 
Denne gang har jeg eksperimenteret med to forskellige typer hæl.
Martin har haft til opgave at evaluere pasform og comfort, og mener ikke der er nogen forskel.

Den første hæl ved jeg faktisk ikke hvad hedder. Det er den type hæl jeg altid har strikket. Hælflappen strikkes lige ned, hvorefter der tages masker op langs siden og strikkes en kile.

Her ses den i "brug"

Den anden type hæl er ny for mig. Det er en kilehæl, og giver en lidt mere firkantet spids hæl. Den bruger knap så meget garn som den anden type.


Her er kilehælen i brug.


Da Martin selvfølgelig ikke kan rende rundt med et par strømper med to forskellige hæle, bliver jeg nød til at strikke endnu et par, den ene med kilehæl og den anden med almindelig hæl, så tingene passer sammen. Noget helt andet er at det vil klæde et par "multifarvede" strømper som disse med en matchende ensfarvet kant øverst på skaftet, på hælen og på tåen.

tirsdag den 12. november 2013

Hjemmestrikkede strømper

Efter en længere periode, hvor der hverken har været mentalt overskud eller energi til at strikke, er pindene så småt begyndt at producere lidt igen. 

Det første par strømper, faktisk det første stykke færdige strik til Martin, kom af pindene for lidt over en uge siden. Han er så glad for dem, at jeg er igang med næste par. 

Disse er strikket i Flotte Socke garn fra Ellana garne. Det er 4 trådet og 100 g. kostede omkring 30 kr. Kvalitet svarer til prisen. Strømperne filtede allerede efter første gangs brug og ser slidte og fnulrede ud. Men manden er lykkelig, og så må konen jo have lavet sit arbejde godt nok. 

64 masker på pind 2. Alm. rib nogle cm. Herefter 2 ret og 1 vrang x 24. Hæl over 29 masker og 14 x bred rib til overdel. Lukkes af med modificeret stjernetå på hver anden pind. Start med 5. Aflukningen starter 24 cm fra bagerste del af hælkilen = str. 42